Foredrag
Den mentale skraldespand
– gør det let for medarbejderne at øge trivslen
Giv pauserne i hverdagen plads, så I undgår mental træthed og lavt overskud.
Fjern mental træthed og skab motivation til små pauser, der øger trivslen
På moderne travle arbejdspladser kan man ofte møde mange trætte blikke, småirritationer og lavt mentalt overskud. Det gælder selv de mest dedikerede medarbejdere og ledere. Uden pauser går hovedet ned i gear, så overblik og overskud forsvinder. Det går både ud over arbejdsopgaverne, kollegerne og ikke mindst medarbejderne selv.
Foredraget “Har du tømt skraldespanden?” giver jer ny energi til at få fokus på de nødvendige pauser, som øger trivslen og giver alle deres mentale overskud tilbage.
Et foredrag for jer der går op I at mennesker trives
Foredraget er til jer, som er ‘varme hænder’ – der hvor I møder andre mennesker med omsorg, pædagogik, pleje eller rådgivning, og til jer, som indgår i administrative funktioner, der støtter op om arbejdspladsens kerneopgave.
Foredraget skal I booke, når I:
- vil forebygge mental træthed og øge trivslen inden stress og sygemeldinger breder sig
- måske har fået en trivselsmåling, som kræver nye tiltag
- har brug for et fælles sprog og forståelse omkring pauser og mental trivsel
- har brug for et positivt, opløftende og relevant input, der giver medarbejderne mulighed for at handle med det samme
Medarbejderne bliver mere sig selv og gladere for at gå på arbejde
Når I har hørt foredraget, har I skabt et fælles sprog og forståelse for nødvendigheden af små mentale pauser i hverdagen. Du vil høre medarbejderne sige “Har du tømt skraldespanden i dag?” uden at det handler om papirkurven eller den overfyldte ildelugtende skraldespand i kantinen.
Foredraget giver medarbejderne en enkel og motiverende forståelse for, hvad der fylder deres mentale skraldespand op og hvorfor det er vigtigt at tage ansvar for at tømme den selv.
Foredraget slår samtidig fast at jeres arbejdsplads giver plads til at tømme den mentale skraldespand uden at medarbejderne
- skal have dårlig samvittighed,
- tro at pauser handler om dovenskab
- eller skal tro at pauser er en luksus, som ikke er dem forundt
Jesper Sehested er en erfaren foredragsholder, som formidler med autencitet og humor i øjenhøjde
Jesper har mærket mental overbelastning indefra. Som ordblind i en bogstavstung verden har han lært på den hårde måde, hvordan man passer på sin mentale energi. Han deler ud af sin erfaring og viden med varme, empati og humoristisk sans, så både hoved og hjerte bliver inspireret. Han giver deltagerne noget at føle, tale om og tænke over, som de kan overføre til deres egen hverdag.
Han er cand.merc i finansiering og strategisk ledelse, men han er mest af alt menneske. Et menneske, som både har været havemand, bankansat og er forfatter til flere bøger. Ingen kan rigtig putte Jesper i én kasse. Det vigtigste for Jesper er, at vi tager os selv og vores mentale helbred seriøst, så vi har plads til at være de mennesker vi er – og ikke går hen og bliver velmenende stressramte arbejdsheste, som ikke er glade i hverdagen.
Jesper har holdt mere end 300 foredrag.
Vil du gerne have Jesper på besøg?
Så skal du blot starte med enten at ringe til ham på 23720231 eller skrive til jesper@etlivsomordblind.dk.
Der kan du få oplyst pris og ikke mindst høre mere om foredraget.
Det får I ud af et foredrag med Jesper Sehested
I får et redskab i jeres trivselsværktøjskasse, som viser medarbejderne, at I er en arbejdsplads, der passer på jeres medarbejdere.
Budskabet om hvor vigtig deres trivsel er og hvad små pauser kan gøre for deres mentale balance får de fra en, som har livslang erfaring med at passe på det daglige mentale overskud.
Deltagerne får en tankevækkende og fælles oplevelse, som gør det let at omsætte foredragets budskaber til egen hverdag.
I får alle en positiv oplevelse, som ændrer jeres opfattelse af pauser.