Pauser er for alle

Har du også medarbejdere, som ikke har brug for pauser?

Det siger de i hvert fald. 

Og de holder fast.

Men sandheden er, at de måske har en grund til ikke at ville holde pause.

Det kan være, at de synes at de har travlt, at de hellere vil gå tidligt hjem eller at de tror, at chefen synes, at de er dovne, hvis de ikke laver noget.

Det kan være et problem i sig selv, hvis pausekulturen ikke tillader pauser. Uanset om det er medarbejdernes egen opfattelse af mulighederne for pauser, at det ikke er velset eller at det praktisk ikke er muligt.

Det kan man som ledelse gribe fat i og ændre på. Det vil i langt de fleste tilfælde være muligt at organisere sig til at holde de nødvendige pauser. 

Er problemet nærmere medarbejdernes egen opfattelse af behovet for pauser, er det en god idé at sætte ind med en ændring af medarbejdernes forståelse af behov for pauser. 

Der tilbyder Jesper Sehested foredrag, som ændrer medarbejdernes opfattelse af deres eget behov for små pauser og ikke mindst giver et nyt syn på, hvordan de kan holdes. Når Jesper har været på besøg har I fået et fælles sprog og pausekulturen kan blomstre.

Alle faggrupper har brug for pauser

Uanset hvad man arbejder med  har man brug for pauser. Der er ikke forskel på om man sidder bag en computerskærm, giver omsorg og pleje til sine klienter eller noget helt tredje.

Det er mennesket der har brug for pauser fra at være medarbejder og udfylde sine arbejdsopgaver. 

De mange sanseindtryk, som arbejdet giver, gør hjernen træt. Denne mentale træthed kan ophobe sig, hvis den ikke løbende bliver behandlet med omsorg for mennesket bag for øje.

Sanseindtryk kan have meget forskellige karakterer. Det kan både være positive og negative oplevelser. Men vigtigst er, at selv en dag fyldt med positive oplevelser giver også mental træthed. Så selv på dage hvor det hele flasker sig på arbejdet, er der også brug for pauser.

Pauserne karakter afhænger af behov

Selvom alle medarbejdere har det til fælles at de er mennesker og har brug for små pauser i løbet af arbejdsdagen, er det forskelligt hvilke pauser, der er både mulige og meningsfulde for det enkelte menneske.

Medarbejdere som typisk sidder bag en skærm med hjernen som det vigtigste arbejdsredskab vil have andre pausebehov end sygeplejersken, som går (eller løber) fra stue til stue og hele tiden skal holde hovedet koldt, for at sikre at patienterne får den rette medicin, omsorg og pleje. 

Hvad der virker bedst er individuelt. Nogle har brug for en pause, som primært får hjernen til at restituere, mens andre også har behov for at kroppen tager et hvil også.

Det kan man hjælpe sine medarbejdere til  at blive nysgerrig på med inspiration her.