Hvad mister man(arbejdspladsen) hvis I ikke holder pause?

Hvis du og dine medarbejdere ikke får holdt pauser i løbet af arbejdsdagen, vil det mentale overskud hos jer stille og roligt forsvinde.

Men hvad betyder det for en arbejdsplads? 

Lad os starte med at se på, hvad mental sundhed er. Altså hvad vil det sige, at den mentale kapacitet i er i balance..

Når man er i mental balance, så er man kort fortalt i overvejende positivt humør og i stand til at gøre det, som det kræver at leve et normalt liv. Det er eksempelvis at gennemføre almindelige gøremål i dagligdagen og indgå i forskellige fællesskaber med andre mennesker. 

Velvære hos medarbejderne forsvinder

Forsvinder medarbejdernes mentale balance betyder det, at det gode humør forsvinder. Når humøret bliver væk, følger interessen i arbejdsopgaverne også med ud af hovedindgangen. Interessen for kollegerne smutter også.  

Hvis du nu får et billede af et kontorlandskab med nedadgående mundvige bag computerskærmene, på nethinden, er det ikke helt forkert. Tilføj så, at de heller ikke snakker med hinanden og ikke engang siger godmorgen og farvel til hinanden. 

Det er næppe en rar arbejdsplads at møde op på hver morgen.

Evnerne bliver også forringet

Ydermere forsvinder også de enkelte medarbejderes tilstand af velbefindende, hvor de normalt udfolder deres evner til gavn for sig selv og hele arbejdspladsen. Det betyder, at det som hver enkelt medarbejder er god til, bliver de mindre gode til. 

Kreativiteten og evnen til at finde løsninger på hverdagsudfordringerne glider også lige så stille væk.

Jeres arbejdsopgaver bliver måske stadig løst, men kvaliteten er ringere end den kunne have været.

Ledelsen får (flere) grå hår

En ting er, at man som leder vil opdage før eller siden at kvaliteten af arbejdsopgaverne er blevet dårligere. 

En anden ting er. når man som leder konstaterer, at medarbejderne har mistet arbejdsglæden og trivslen er i bund. Her kommer ulmer frygten for stressede medarbejdere, sygemeldinger og opsigelser.

Hvad skal man som leder gøre ved det? 

Der er uden tvivl mange ledelsesmæssige tiltag, som kan støtte medarbejderne. Men de kan ikke gøre det alene.

For at fællesskabet får glæde af hver enkelt medarbejder, må hver medarbejder se på, hvad de selv kan bidrage med til at skabe mental balance for dem. 

Her er pauserne i hverdagen et individuelt bidrag til at skabe mental balance for den enkelte til gavn for hele arbejdspladsen.